Der er Figurmaling i Superhelten en fast dag hver uge. Se ude i siden hvor og hvornår ➡️
Først samler vi figuren: vi skal finde de rigtige dele, nippe ud fra spruen og lime med fast hånd. Mange Warhammer-figurer har flere våben med i pakken, så du kan vælge om din Space Marine skal have boltgun eller powersword. Vi hjælper.
Så skal vi prime, altså lægge et lag grundmaling med spray, og så skal der farver på.
Efter base colours og layering, som det så fint hedder, slutter vi af med shading og highlights. Det betyder at male mørkt i fordybningerne og lyst på de høje steder. Det er shading og highlighting, der får figuren til at se levende ud.
Vi maler både Warhammer-figurer, figurer til Dungeons and Dragons, og vi maler terræn. Hvis du vil male din My Little Pony som du har taget med, så er du også hjerteligt velkommen til at gøre det. (De kan faktisk blive helt vildt fede, se lige her.)
Figurmale-værten hedder Katharina, og hun ser sådan her ud ⏫. Nedenunder kan du se, hvor fedt hun har malet sin Demon Prince fra Ascension-spillet.
Figurmaling er både for børn, unge og voksne. Og voksne, som er børn indeni. Det er en virkelig mellow hobby, som er let at lære, men svær at mestre. Og så bliver man bidt af det!
Det er altid hyggeligere at male sammen med andre, så kom til Figurmaling i Superhelten, snak med andre figurmalere og vis dit ongoing work frem.
Vi ses til figurmaling i Superhelten!