EAN-betaling hos Superhelten

Superhelten byder alle institutioner varmt velkommen i vores butik!

Superhelten har legen i fokus!

Superhelten byder alle institutioner varmt velkommen i vores butik!

Både her og i vores fysiske butikker kan vi hjælpe og inspirere alle jer, der arbejder med leg og udvikling - uanset alderstrin.

Vi er et oplagt sted at handle for klubber, KKFO / SFO’er, skoleklasser, bosteder men også vuggestuer og børnehaver. Hos os kan I altid finde masser af dejligt legetøj, men også anderledes produkter til leg som rollespilsvåben, samlekort og nørdede hobbyprodukter. Hos os er legen altid i fokus, og vi elsker fri leg! Hvis I leder efter ergonomisk og motorisk udviklende special-legetøj, skal I måske kigge et andet sted end Superhelten, men vi er specialister i legetøj og i at lege med det!

Hos Superhelten er vores vision at være en virksomhed, der er medskabende til, at alle - både børn og voksne - leger, og gerne med hinanden. Man bliver nemlig aldrig for gammel til at lege! Derfor tilbyder vi gode alternativer til digital leg, der kan få jeres børn ud af computerrummet, og lade dem være sammen på andre måder, end de plejer dels gennem vores inspirerende produkter, dels gennem vores erfaring med legende tilgang til alt. 

Vores legetøj hjælper jer med at skabe spændende analoge lege, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og har fokus på børnenes sociale fællesskaber, og vi vil så gerne inspirere jer voksne til at lege med! Hos Superhelten sætter vi legen forrest og understøtter jer i, at jeres børns fantasi og fordybelse kommer på arbejde og ikke mindst, at de får lov til at lege. Så lader vi jer professionelle om at evaluere på deres udvikling af sociale kompetencer og samarbejdsevne og alt det andet!

Superhelten Østerbro, den første Superhelten butik

Nemt med Super-EAN

Du kan allerede lave din bestilling nu ved enten at udfylde nedenstående skema eller kontakte os på telefon eller e-mail:

39393055 (hverdage 09.00-17.00)

ean@superhelten.dk

Har du mere lyst til personlig betjening af vores dygtige salgspersonale, kan du også benytte EAN-nummer i vores fysiske butikker. Hvis du er førstegangskunde, opretter personalet i butikken dig som EAN-kunde, og så kan du handle direkte i butikken. Vi sørger for at fragte dit køb til jeres institution.

Hvis du skal foretage et større køb eller har en særlig bestilling, er du altid velkommen til at kontakte os. Baseret på hvor meget du skal have, og hvilke varer det drejer sig om, kan det være, at vi kan skrue et godt tilbud sammen til dig.