Superhelten Østerbro

En del af Nordre Frihavnsgade på Østerbro siden 2012

Vi prøver at være mere end en almindelig butik. Der er hele tiden nye, spændende ting på hylderne og vi har altid en blanding af legetøj til børn - og samleobjekter og sjove ting til voksne. Man bliver aldrig for gammel til legetøj.

I stueplan har vi legetøj fra gulv til loft i alle de kendte mærker og typer. Du finder Pokèmon, Playmobil, Barbie, LEGO, Schleich, Paw Patrol og malebøger, klistermærker og HAMA perler.

Men som TARDIS fra Doctor Who, kan skinnet bedrage, og der er en lille uskyldig døråbning midt i butikken. Døråbningen fører til et mørkere rum, malet som en af væggene på Hogwarts. En trappe fører ned i dybet.

I kælderen er legetøjet ikke længere mest til børn. Figurer og merchandise fra gyser-, kult- og familiefilm og spil, fylder nu reolerne til loftshøjde.

Det bagerste rum har tryllestave, kåber, bamser og samleobjekter fra Harry Potter og bag din ryg har superheltestatuer af alle slags samlet sig i glasskabe.

Kig forbi og få et godt tip til en god gave - eller forkæl dig selv med lidt til samlingen.

 

Kontakt os

Kundeservice har åbent 10 - 16 mandag - fredag