Warhammer Age of Sigmar

Warhammer Age of Sigmar er mere end et figurspil – det er en hel hobby i sig selv. Byg en hær af bittesmå plastikkrigere, mal dine figurer og tag dem med til tempofyldte slag, blandt flot terræn - sammen med og mod andre begejstrede hobbyister.

Hvad er Warhammer Age of Sigmar?

Warhammer Age of Sigmar lægger vægt på kampens narrative aspekt. Spildesignet opmuntrer til lade handlingen være drevet af den samskabte historie, mellem din spilmakker og dig. Reglerne er konstrueret med henblik på at spillet skal være let at lære, men svært at mestre. (Ligesom Magic the Gathering.) De generelle regler er lette at sætte sig ind i, mens de mere avancerede spilmekanikker kan findes i Battletomes og Warscroll Cards. Der er en Battletome og et sæt Warscroll Cards til hver hær, som udover special-regler til hæren, også indeholder lækker lore, altså baggrundsviden om din hær, flot artwork og maletips.

Spillet foregår lidt som da din bedstefar legede med tinsoldater, men med lidt flere regler, som afspejler det helt utrolig veldesignede univers, som Warhammer Age of Sigmar foregår i. Når du har malet dine figurer og sammensat din hær på et antal point du har aftalt med modstanderen. Kampen foregår i faser. Du og din modstander skiftes til at rykke, affyre afstandsvåben, angribe og kaste magiske formularer. Din succes på slagmarken afhænger dels af dine enheders kompetencer, og af heldet i dine terningrul.

Kom i gang med Warhammer Age of Sigmar

Hvis du skal i gang med Warhammer Age of Sigmar for første gang, vil vi fra Superhelten klart anbefale en Start Collecting! Boks eller en af Starter Sættene. Warrior boxen er den hurtigste måde at komme i gang på. Den indeholder en både mini-udgave af reglerne til Age of Sigmar, målegrej, terninger og to balancerede skirmish enheder.

Uh! - og så er der lavet en app til Warhammer Age of Sigmar. Fagre nye verden! Med den kan du læse regler, tjekke wasrcolls, og opbygge din hær, all in one place. Og den ser smadderflot ud, med artwork og design fra de dygtige hoveder hos Games Workshop i England.

Hop ind i kampen, I det ultimative fantasy figurspil Warhammer Age of Sigmar!