Superhelten har eksisteret siden 2012, hvor Benjamin for første gang slog dørene op til Superhelten på Østerbro i København. Siden er én butik blevet til to, da Superhelten på Frederiksberg åbnede i 2018.
Herunder ser du de helte og heltinder som dagligt får Superheltens bushjul til at dreje rundt. Både når dørene ikke rigtig vil åbne og lukke, og når der er partybus. Hvis du går og synes at dine evner ville være meget bedre brugt hos Superhelten, så send os en mail, og fortæl hvad du kan bidrage med. Du kan fange os på kundeservice@superhelten.dk
Benjamin er ham der startede Superhelten tilbage i dagene, og han har været vågen lige siden.
Benjamin er et stort barn i et stort barns krop, og han har lokker som en engel.
Benjamins indre superhelt er Lassie. Lige så gylden og entusiastisk som ham selv, men lidt friskere. Når Benjamin bliver stor… ej, glem det.
Anders er god til processer, som kun en udvikler er det, og det er Anders der har charge på Superheltens hjemmeside.
Anders’ indre superhelt er en gammel ex-politimand i en ung robotkrop. Når Anders bliver stor, vil han være passiv investor i Superhelten. Vi kan afsløre at det projekt er han cirka halvvejs i mål med.
Mila er en drøm af en ungarbejder. Hun ved en masse om Superheltens udvalg af legetøj, og hun er ikke bange for at bruge det. Mila dobler som butiksansat både i butikken på Østerbro og på Frederiksberg.
Mila vandt prisen for bedste udklædning ved Superheltens Halloweenfest sidste år, i et kostume, der gav de hårdeste mænd (m/k) gåsehud og kuldegysninger.
Isa er en ægte viking. Det kan man se på Superheltens skilte. Og man ved det er sandt, fordi hun går i shorts om vinteren.
Isa har tilnavnet Dragon Mama, fordi hun vogter over Superheltens centrallager. Og som alle andre drager har hun et uigennemtrængeligt eksoskellet på ryggen, men er blød på maven.
Isa's indre superhelt er Sherlock Holmes.
Og når hun bliver stor, vil hun med Dr Who på eventyr.
Ole er stemmen du hører, når du ringer til Superheltens kundetelefon. Han er (heldigvis) også den rareste og mest hjælpsomme person i hele Superhelte-koncernen. Når Ole bliver voksen, siger han, vil han gerne kunne sige til sig selv, at han har gjort det godt nok. Dét gør han hver eneste dag - men derfor behøver man ikke at blive helt voksen.
Oles indre Superhelt hedder Ludvig, og inden i tør han meget mere en han giver udtryk for.
Kamilla hjælper på Superheltens centrallager, med at sætte varer på plads. Og de kommer til at stå snorlige og i kategorisk orden, for Kamilla er både flittig og pertentlig.
Kamilla er også en fabelagtig kage-bager, og vi er kede af at hun kun har fødselsdag én gang om året.
Heino er Superheltens trofaste pakker, på centrallageret i Glostrup. Når du bestiller noget på Superheltenslegetoej.dk, er det Heino der futter lageret rundt og finder tingene til dig.
Heino selv kan være svær at finde, fordi han altid er iført camouflagetøj, og ofte er helt lydløs.
Heinos indre superhelt er Wolverine - hvem vil ikke gerne have adamtium klør.
Søren Falske er et vaskeægte multitalent. Han kan både pakke webordrer, lave alle mulige avancerede former for visual art, han kan også rappe - og så er han altid frisk på noget sjovt.
Sørens indre superhelt er Donatello - fordi han den mest nørdede af de fire Teenage Mutant Ninja Turtles OG den mest overlegne maler. Se dér har vi en dannet mand med smag.
Alfrida er vores Sociale medie ansvarlig superhelt. Hun har så meget styr på sit shit, at der ligger et spor af regnbuefarvet initiativ bagved hende, der hvor hun har gået. Så hvis i ser nogle mega nice videoer på vores sociale medier. Så kan i takke Alfrida.
Alfridas indre superhelt er Barbie. Ikonisk, fejlfri, og stjerne gennem flere årtier end Madonna har udgivet plader.
Markus er ham der sørger for, at alle varer bliver modtaget korrekt og sendt ud til Superheltens 2 butikker. Markus er også et technical wonderchild under cover, som laver hacks og makroer til hverdagens processer.
Markus' indre superhelt er The Punisher - det er okay at være vred. Markus´s nickname er Google 2.0 og det er hverken fordi han er creepy eller overbetalt, men fordi han faktisk ved alt.
Natasja elsker superhelte og drager.
Hun spiller DnD og maler figurer og har et halv-hemmeligt crush på Deadpool.
Natasjas indre superhelt er gwenpool eller Harley Quinn alt efter humør. Hun har desuden en indre havnearbejder og temmelig sort humor.
Oskar er evigt glad. Seriøst. Han smiler hele tiden. Og det er der nok en grund til - for hvem ville ikke smile og være glad, hvis ens liv var omringet af legetøj, fede produkter og søde kunder.
Hvis din dag skal blive 5% bedre, så kig forbi og find Oskar. Du må ikke tage ham med hjem, for han er vores kommende stjerne.
Oskars indre superhelt er Spiderman - og vi kan godt se hvordan den hænger sammen.
Big Willy (no shit, han er minimum 2 m. høj) Kaster med pokémoner så ofte han kan med hård hånd. Eller slapt håndled. Uanset hvad, så virker det for butikken i Frederiksberg, når Willy er på job zummer det af liv og glade dage.
Williams diæt er bygget op af Pokémon-kort, HAMA-perler og LEGO-klodser. Det gør at han er Sprængfyldt med energi.