Vandperler

“Make, Spray,  Flip Tray, And They Stay!” Så let er det, siger Aquabeads om deres vandperler, og det er da rigtigt, når man slipper for strygejernet og blot kan nøjes med en smule vand, for at få perlerne til at smelte sammen. I denne kategori findes der masser af farvestrålende vandperler - frem med sprayflasken og lav noget perlekunst!   

Nye først
5054131325988
 
DKK 79,00 / STK inkl. moms
DKK 63,20 ekskl. moms
5054131326589
 
DKK 79,95 / STK inkl. moms
DKK 63,96 ekskl. moms
5054131317716
 
DKK 49,95 / STK inkl. moms
DKK 39,96 ekskl. moms
Viser 1 til 3 af 3

Perleleg

Som med andet perlelegetøj er vandperler god træning for dit barns finmotorik og evne til at koncentrere og fordybe sig. Fantasien og kreativiteten slippes løs, når barnet leger med figurer, farver og inspireres til at finde på sine egne designs og historier. Hvis barnet leger med perler sammen med andre, øver det også sine sociale kompetencer og sit sprog, da der som regel altid vil opstå en samtale henover perlepladerne.  

Vandperler er super lette at have med at gøre. De bare skal sprayes med lidt vand; så hænger de sammen. For nogle børn er det en stor del af motivationen, at de kan ‘gøre det hele selv’. Da det varme strygejern ikke er fremme, kan dit barn til stor tilfredsstillelse selv være med i hele processen omkring vandperler fra start til slut. 

Hvad er vandperler?

Firmaet EPOCH i Tokyo var de første, der udviklede perler, som kan klæbe sammen ved hjælp af vand. En ansat fik idéen, da han ville spise et stykke slik og opdagede, at slikket var smeltet sammen inde i glasset! Aqua Beads så dagens lys i 2004 og er elsket af børn over hele verden. 

Perlerne fungerer lidt efter samme princip som rørperler: vandperlerne lægges i det ønskede mønster på en plade, der i stedet for pigge er fuld af små huller. Vand påføres på den side af perlerne, der vender op ad, og så venter man til det er tørt. Vupti! Vandperlerne hænger nu sammen. Polyvinyl alkohol er det aktive stof, der får perlerne til at klistre sammen og bruges i hverdagen til for eksempel medicinkapsler og overtræk til tabletter. De er ikke giftige og overholder de gældende standarder for legetøj, hvilket gør Aquabeads sikkert for børn fra 4 år.

Det, der er ekstra sejt ved vandperler er, at man på grund af klister-funktionen forholdsvis nemt kan kreere 3D figurer eller for eksempel dekorere æsker. Man kan finde inspiration til masser af fede projekter på Aquabeads’ hjemmeside, hvis man synes, at man går i stå ved 2D figurerne.  

Hos Superhelten finder du farverige vandperler, der med garanti kan inspirere til timevis af kreativitet og underholdning på børneværelset!